Tilslutningen var der allerede

På et magasinværk i det nordlige Spanien har transformerstationen, koblingsanlægget og tilslutningsaftalen stået i årtier, og aftalen er nu den mest værdifulde af de tre. Ember, tænketanken for energi, udgav den 21. juli 2026 rapporten 'Power on tap: EU hydro giants can add 25 GW renewables without new grids'. Hovedkonklusionen står uden omsvøb: der kan tilføjes 25 GW vind og sol til eksisterende vandkraftværker i syv EU-lande, når der tages højde for miljømæssige begrænsninger.

De syv er Østrig, Bulgarien, Frankrig, Italien, Portugal, Rumænien og Spanien. Tilsammen råder de over 93 GW af EU's 131 GW vandkraft, og netop den koncentration forklarer tallets størrelse. Et vandkraftværk er en producent med et allerede bevilget tilslutningspunkt, ledige timer på ledningen og meget ofte jord inden for sit eget hegn.

Ikke alt er egnet, og rapporten lader heller ikke som om. Efter miljøscreeningen er omkring 28% af den store vandkraftkapacitet i de syv lande egnet, med et spænd fra 77% i Østrig ned til 7% i Bulgarien. De 25 GW er det, der overlever den screening.

Køen er den bindende begrænsning

En genbrugt tilslutning er så meget værd, fordi nye reelt er sluppet op. Ember samler hullet i én linje: der findes et underskud på mindst 120 GW mellem den tilgængelige netkapacitet og den forventede vækst i vedvarende energi frem mod 2030.

Over for det underskud venter de syv lande 138 GW ny vind og sol mellem 2026 og 2030. De 25 GW, der ville kunne ligge på eksisterende vandkraftstilslutninger, er 18% af hele programmet, altså næsten en femtedel, der kunne bygges uden at bede nettet om noget, det ikke allerede har.

Udnyttelsestallene viser, hvad deling gør. En magasin- eller pumpetilslutning kører i dag på 19% og når 36%, når sol deler den, eller 31% med vind; en flodkrafttilslutning går fra 29% til 47% med sol eller 42% med vind. Intet ved nettet blev ændret. Det gjorde tilladelsen.

To regeringer skrev reglen

Hvem der må gøre det, afgøres af reguleringen og ikke af teknikken. Ember er kontant om status: af de syv undersøgte lande tilbyder kun Portugal og Spanien understøttende regulatoriske rammer. De to indførte dedikerede regler allerede i henholdsvis 2020 og 2022, altså Spanien i 2020 og Portugal i 2022.

Det, reglerne gør, er konkret. Et hybridprojekt i Spanien eller Portugal springer først til mølle-køen over og stiller finansielle sikkerheder, der er skåret med 50%. Europa-Kommissionen har foreslået at lægge loft på tre måneder for tilladelser til hybridtilslutning. Elisabeth Cremona, ansvarlig for energiinfrastruktur hos Ember, formulerede det sådan: "Not only could hybrid projects 'jump the queue' - if regulations are developed well - but they could also come online faster."

Alle andre steder mangler den administrative del. Ember nævner Litauen som endnu en medlemsstat, hvis ramme fungerer som forlæg, mens Østrig med 77% teknisk egnet stor vandkraft ikke har nogen dedikeret ramme til at bruge den. Fysikken er klar, det er papirarbejdet ikke.

Hvad det ændrer for en elkøber

Køber du industriel strøm på Den Iberiske Halvø de næste to år, har den modpart, der tilbyder et projekt på en hybridlokalitet, en kortere vej til idriftsættelse end den, der stadig venter på en ny tilslutning, og den sikkerhed vejer tungere end en pris i overskriften. Det er også dér, den næste tranche af billig, hurtig og rimeligt fast europæisk produktion bliver bygget, så det er dér, nyt PPA-volumen dukker op først.

Grænserne fortjener samme klarhed. Ember er en tænketank og ikke en regulator, og de 25 GW er et teknisk potentiale opgjort efter miljøscreening, ikke en projektportefølje; Bulgariens 7% egnethed viser, hvor hurtigt tallet falder sammen på nogle markeder. Water Power Magazine og PV Tech dækkede begge rapporten den 21. juli 2026.

Læs videre: Et datacenter får sit eget 2,67 GW-værk  |  Google og RWE støtter tysk fusion med 411 millioner